DESIGN SOM SPÆNDER PÅ TVÆRS AF GENERATIONER

THE VEJRHØJ NAUTIC COLLECTION

En fælles interesse for design, ure og teknik bragte Janus Aarup, skaberen af VEJRHØJ, sammen med den anerkendte designer, Bo Bonfils.

Det hele startede tilbage i sommeren 2014, hvor Janus kontaktede Bo for at høre, om han var interesseret i at udvikle en ny type af klassiske ure sammen.

I telefonen fortalte Bo, at han slappede af i sit sommerhus, og at han ikke havde tid til at se på et nyt projekt lige nu. Men før de afbrød forbindelsen, så opdagede Janus, at de kun befandt sig nogle få kilometer fra hinanden. Og uden egentlig at give Bo muligheden for at sige nej, så cyklede Janus ud til Bo and hans sommerhus langs vandet ved Nordstrand.

Til at starte med, så var Bo en smule skeptisk angående den unge iværksætter. Men han blev nysgerrig, da Janus introducerede ideen om et armbåndsur udført i træ med et enkelt og karakteristisk design. Det viste sig snart, at Janus og Bo havde meget til fælles og hurtigt var der gået 8 timer med at diskutere ure, design og ikke mindst Bo’s velholdte Austin bil fra 1920’erne.

Den nat lavede Bo det første designudkast til Nautic kollektionen. Det skulle dog vise sig at tage mere end halvandet år med udvikling og test af prototyper før Janus og Bo var tilfredse med resultatet og klar til at sætte produktionen i gang. 

Nautic collection - design process

RESULTATET
Nautic kollektion fusionerer ædeltræ, forgyldt rustfrit stål, ridsefrit safirglas og Schweiziske urværker. Designet kombinerer det enkle og karakteristiske i kraft af en cylinderformet urkasse, facetslebent glas og en unik urskive. Detaljer som er inspireret af gamle maritime navigationsinstrumenter.

Videoen nedenfor er filmet tilbage i 2015 i Bo Bonfils’ hus i Raadvadd, hvor de sidste visuelle og tekniske detaljer for Nautic kollektionen bliver studeret.